Grundforløbet - eller 1. del af studieområdet - varer ca. ½ år. Grundforløbet er en introduktion til en gymnasial uddannelse, men også i høj grad en periode, der har fokus på at styrke dit faglige niveau med vægt på hhx-uddannelsens studieforberedende sigte.
På grundforløbet kommer du til at beskæftige dig med fag, som du allerede kender fra folkeskolen, nemlig
- dansk,
- engelsk
- 2. fremmedsprog og
- matematik.
Du vil stifte bekendtskab med nye fag indenfor de områder, der er relevante for hhx-uddannelsen:
- virksomhedsøkonomi,
- samfundsfag,
- samfundsøkonomi og
- kultur,
og du vil komme til at beskæftige dig med
- sprog og kommunikation,
- IT og
- innovation/iværksætteri,
Samtidig vil du i løbet af efteråret komme til at lære om betydningen af motion og sund kost.
De forskellige aktiviteter i grundforløbet gennemføres blandt andet med henblik på at give dig forståelse for, hvad en gymnasial uddannelse på handelsskolen er. Efter at have deltaget i efterårets forskellige undervisningsaktiviteter vil du være godt rustet til at foretage dit endelige valg af studieretning i begyndelsen af december.