Den 18. juni 2010
"Networking"
For KursusCentret er det vigtigt hele tiden at være opdateret i forhold til den generelle udvikling i samfundet. En af de bedste måder til at sikre dette, er ”networking” som det jo hedder på nudansk.
KursusCentret Haderslev Handelsskole er medlem af en række netværk, bl. a. KonsulentNetSyd, som er et netværk af virksomheder, der sikrer syddanske virksomheder lokal rådgivning og bistand. Kursuschef Per Birkelund er ved seneste generalforsamling indtrådt i bestyrelsen og er samtidig blevet medlem at det interne aktivitetsudvalg.
Den 17. juni 2010
Fra udsat til ansat
FUTA-projektet (fra udsat til ansat) er nu afsluttet. Projektet har været en kæmpe succes.
Der har været stor interesse for at arbejde med emnerne inden for det rummelige arbejdsmarked. Vi glæder os derfor over at kunne meddele, at vi stadig kan arbejde med disse emner. Blot ligger kurserne fremover i AMU-regi.
Kontakt gerne koordinator Birthe Schultz om mulighederne (tlf. 3057 4372)
Den 17. juni 2010
Begejstring i kommunikationen
Den 3. juni havde Dansk Ejendomsmæglerforening kredsmøde for 8. kreds (Sydjylland).
Kursuscentret var med til mødet. Seancen varede 2½ time, hvor emnerne var begejstring i kommunikationen. Mæglerne fik indsigt i konceptet THRILL. Alle var meget nærværende og deltagende.
Stig Aaes Jensen, indehaver af Nybolig Vojens og arrangør af mødet, udtrykker stor glæde over arrangementet: ”Det er lang tid siden, vi har haft et medlemsmøde, der gik så hurtigt. Jeg har fået masser af positive tilbagemeldinger. Det var såmænd ikke, fordi vi lærte en masse nyt, men vi fik via en herlig formidlingsmåde nye vinkler på gamle, men evigtgyldige emner. Allerede nu ligger det fast, at flere af de andre kredse skal opleve det samme!”
Den 20. maj 2010
Salgskraft/slagkraft
KursusCentret har en lang række kompetente samarbejdspartnere. En af dem er Imageconsult fra Jordrup ved Kolding.
Den 19. maj afviklede vi i et samarbejde et dagskursus, der handlede om slagkraft i salget. Det blev en inspirerende dag med masser af aktiv deltagelse fra deltagernes side, startende med et flot opsat racerløb med fjernstyrede skinnende racerbiler.
Vi kom omkring mange emner:
Netværk – vejen til nye kunder
Tips og tricks til det gode salg
Sælgertyper
Få dit salgsmøde pr. telefon
Markedsføringsstrategi
Tilfredsheden blandt deltagerne var høj, evalueringerne helt i top.
”Det var et rigtig godt kursus. Lærerigt og masser af brugbare værktøjer til hverdagen.”
- Per Hamborg, SUSAM
Den 15. april 2010
THRILL forløb
KursusCentret har sat et THRILL forløb i gang for Rømø-Tønder Turistforening og Skærbæk Fritidscenter. Forløbet strækker sig over fire aftener i april/maj samt to opfølgningsdage.
Efter første aften tør vi godt slå fast, at det bliver et spændende forløb. Deltagerne er meget aktive og giver udtryk for, at ”det her er noget vi vil!”. I den sydvestlige del af Danmark er økonomien helt afhængig af turismen. Derfor er det vitalt, at der hele tiden er fokus på service, service og atter service.
Kurset er kommet i stand i et samarbejde mellem KursusCentret og Tønder Handelsskole.
Den 25. marts 2010
Handelsskolen farver stadion lyseblå.
På søndag den 28. marts spiller SønderjyskE mod Brøndby i SAS-ligaen. Haderslev Handelsskole er kamp- og boldsponsor. Det betyder en række initiativer fra Handelsskolen:
- Ca. 220 lærere og elever iklædt lyseblå bluser vil være tydelige på langsiden
- I erhvervsklubben har KursusCentret et indlæg om, hvordan en virksomhed spotter talenter
- Mulighed for at købe et THRILL-forløb på Lauritz.com
- Pauseaktiviteter
- Konkurrencer
Vi vil fra Handelsskolens side gøre alt for at skabe en god stemning på stadion. Forhåbentlig rækker det til en sejr over Brøndby.
Den 28. januar 2010
Salgskraft
Vi har flyttet dagskurset salgskraft til den 19. maj. Allerede nu er der pæn tilslutning, så vi glæder os. Læs mere om programmet her.
Den 28. januar 2010
IT-klippekort er blevet en kæmpe succes
Ingen tvivl om årsagen: deltagerne kan arbejde i deres eget tempo og med det stofområde, der er relevant for dem. Der er nu lukket for tilgang frem til påske. Har du planer om at deltage, er det en god ide allerede nu at booke en plads efter påske.
Den 28. januar 2010
Salg og kommunikation
Vi er lige nu i gang med et forløb for SPF i Vejen. Ikke mindre end 49 medarbejdere arbejder med salg og kommunikation. Kurset afvikles på Ribe Vandrerhjem, som har stået på pinde for os.
Den 28. januar 2010
Forløb for Davidsen Tømmerhandel
På SI-Centret afvikler vi to forløb for Davidsen Tømmerhandel. Det ene forløb er for sælgere, og det andet er for ledere og mellemledere. Det kører over 8 dage i alt fordelt på moduler med overnatning på SI-Centret i Rødekro. Vi er glade for og stolte af at uddanne Davidsens personale, ligesom vi gerne vil rose SI-Centret for et endog meget højt serviceniveau.
Den 28. januar 2010
Åben vejledning
På grund af den svære situation på arbejdsmarkedet, er der fuld gang i afklaringer og kompetencevurderinger af afskedigede medarbejdere. Vi forsøger at vejlede den enkelte ind på den rette efteruddannelse. Vores medarbejder Sonja Wølke sidder regelmæssigt på Jobcentret, Østergade 48. Der er åben vejledning – dump-ind-vejledning – hver torsdag kl. 14.30 – 16.30
Den 22. december 2009
Fuldt hus til IT klippekort
IT klippekort har det seneste år været en af KursusCentrets største succes’er. Her har deltagerne mulighed for at arbejde med de emner, de ønsker, i det tempo, de ønsker det. Der er hele tiden en underviser til stede med råd og vejledning.
Hele efteråret har vi haft to hold i gang, og efter jul øger vi til tre hold, hvor der allerede nu kun er ganske få pladser tilbage.
Den 22. december 2009
Akuthjælp til LM-medarbejdere
Den chokerende meddelelse om, at LM lukker deres virksomhed i Hammelev fik omgående KursusCentret i aktion. Sammen med andre uddannelsesinstitutioner i området stillede vi op på virksomheden med information om muligheder for efter- og videreuddannelse.
Vores udsendte medarbejder Sonja Wølke beretter om stor interesse og engagement fra LM-medarbejdernes side. Sonja har gjort en stor indsats – ja, ind imellem har hun endda været hos LM om natten for at være til rådighed for natholdet på LM
Den 22. december 2009
Glade medarbejdere giver overskud på bundlinien.
Den holdning vinder udbredelse i erhvervslivet. I KursusCentret er vi på linie med den opfattelse, og derfor arbejder vi meget med begejstring og glæde på jobbet, bl. a. med vores herlige THRILL koncept.
Den 3. december deltager fire medarbejdere fra KursusCentret i en temaeftermiddag på Vejle Stadion under ovenstående overskrift. Arrangør er VirksomhedsNetværket, som vi er en del af. En af overskrifterne er:
De 6 guldkorn – hvorfor giver de gladere medarbejdere og lavere sygefravær?
De 6 guldkorn er af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø identificeret som helt centrale for det psykiske arbejdsmiljø. De 6 Guldkorn er: Indflydelse, Mening, Forudsigelighed, Social støtte, Belønning og krav.
Også virksomhedernes sociale ansvar og engagement – populært kaldet CSR (Corporate Social Responsibility) – er et emne denne eftermiddag. I vores område har vi heldigvis kendskab til mange virksomheder, som gør en stor indsats for at være så socialt ansvarlige som overhovedet muligt.
Den 10. oktober 2009
Kan man revne af begejstring
KursusCentret ønsker at være synlig i lokalområdet. Vi arbejder meget med de såkaldt ”bløde” værdier, når vi er ude i virksomhederne. Da vi blev spurgt af Kommunen, om vi havde ideer til indslag til kulturfestivalen, var vi derfor ikke længe om at beslutte os. Vi arbejder lige nu på at introducere et nyt koncept til markedet – et koncept, vi kalder THRILL. Hovedarkitekten bag THRILL er Henrik Meng, så det lå lige til højrefoden at invitere Henrik Meng til Haderslev. Emnet var: Kan man revne af begejstring.
Interessen for det åbne arrangement den 29. september var overvældende. Ikke mindre end 300 tilmeldte sig, og de 225 af dem kunne vi med glæde modtage i vores auditorium. Da gæsterne kom kl. 16, kunne de forsyne sig med kaffe, the og vand samt frugt og lidt sødt. Senere var det muligt at stille den værste sult med lækre sandwiches fra skolens dygtige kantine.
Det blev en af de oplevelser, man ikke glemmer foreløbig. Henrik Meng var i topform og tryllebandt alle med sin finurlige humor. Budskabet var klart: Du kan i høj grad selv medvirke til at gøre dit liv til et godt liv. Som afslutning på arrangementet gav vi deltagerne mulighed for at skrive et positivt postkort til en god ven, et familiemedlem, en kollega eller andre. Vi samlede kortene ind, frankerede dem og sendte dem dagen efter. Vi fik alle en af de saltvandsindsprøjtninger, som er så bekræftende og energibefordrende, og jeg tror, mange gik hjem med tanken:……..der er s’gu noget om det! Det er den jyske version af Wauw, hvor var det godt!
Vi vil helt sikkert gøre brug af Henrik Mengs begejstrende indsats igen på et senere tidspunkt.
Hvis du vil vide mere om THRILL – hvad er det, og hvordan kan vi arbejde man med det i vores virksomhed? – er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 2947 8401 eller ab@hhs.dk
Den 2. oktober 2009
spændende temaeftermiddag omkring emnet
Return Of Investment
Kan trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen betale sig??
Sundhedsservice i Haderslev Kommune og KursusCentret på Haderslev Handelsskole inviterer til en spændende temaeftermiddag omkring emnet
Return Of Investment
– kan trivsel og sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen betale sig?
Temaeftermiddagen, der henvender sig til ledere og HR personale fra virksomheder i Haderslev Kommune, finder sted:
Torsdag den 22. oktober 2009 kl. 14.00–16.00 på Kursuscentret, Haderslev Handelsskole, Kroghs Kobbel 2, 6100 Haderslev.
Se invitationen her eller tilmeld dig til foredraget på Haderslev kommunes hjemmeside.
Den 31. august 2009
Lindab fejrer fødselsdag i festlige – og faglige – rammer.
Fredag den 21. august 2009 fejrede Lindab sin 50-års fødselsdag.
Lindab er en virksomhed, der altid har fuld fokus på personaletrivsel og som er kendetegnet ved fremsynethed.
50-års fødselsdagen skulle selvfølgelig fejres på en måde, som kom medarbejderne til gode. Fadøl og ringriderpølser gav næsten sig selv. Derudover havde vi i KursusCentret fået i opdrag at lave en anderledes eftermiddag med et fagligt indhold formidlet på en munter måde med glimt i øjet. Det lyder som en stor opgave. Vi var dog slet ikke i tvivl om løsningen.
I KursusCentret arbejder vi sammen med Meng & Co. om et nyt koncept, der hedder THRILL – et koncept, som vi de sidste måneder har rullet ud for vores kundekreds. THRILL handler om at skabe begejstring. Hovedmanden bag THRILL er Henrik Meng, og det var ham, der var på podiet denne eftermiddag.
Med masser af begavet humor illustrerede Henrik vores budskaber gennem anekdoter, personlige oplysninger og billeder. Henrik tryllebandt det samlede Lindab-personale, som kvitterede med vedvarende applaus. Alle var glade og følte sig berigede.
Næste skridt er nu, at Lindabs mellemledere er ved at blive klædt på til at ”holde gryden i kog”. Ingen tvivl: Lindab har fået raffineret sin THRILL-faktor.
Den 23. juni 2009
Licence to THRILL
KursusCentret er del af et nyt koncept med det velklingende navn Licence to THRILL. Konceptet er udarbejdet af Meng & Co. fra København. KursusCentret tilbyder nu uddannelse i THRILL i et udbud, der spænder fra 4 timers introduktion til 3 dages implementering. Vi tager naturligvis afsæt i den enkelte virksomheds ønsker og behov.
For at præsentere dette nye tiltag havde KursusCentret inviteret en række kunder. Vi var overvældede over interessen: 75 deltagere havde valgt at bruge fire timer af deres dyrebare tid i SI-Centret. Karsten Koch fra Meng & Co indledte med en præsentation af THRILL. Efter en pause var Alex Bødiker på podiet for at lege med deltagerne. Der blev grinet og hujet under elefant-safarien. Der blev klappet og trampet i 1-2-3 øvelsen, og der var fuld koncentration under 30 sekunders øvelsen.
Efter arrangementet diverterede SI-Centret med lækre ringriderpølser fra grillen.
Sidder du og tænker: Hvad står bogstaverne i THRILL for? så er svaret her:
T tilstede
H hjælpsom
R rosende
I interesseret
L legende
L lyttende
Skulle din nysgerrighed være vakt, stiller vi gerne op i din virksomhed og giver jer….Licence to THRILL
Kontakt Alex Bødiker 2947 8401, ab@hhs.dk
Du kan også læse mere på www.meng.dk
Arrangementet var et samarbejde mellem KursusCentret Haderslev Handelsskole, Tønder Handelsskole, AMC Coaching, SI-Centret og Vingsted Centret.
Billede 1 Billede 2 Billede 3
Den 12. juni 2009
”Luft under vingerne”
I KursusCentret har vi mange spændende opgaver. Nogle opgaver er imidlertid ekstra udfordrende, f. eks. da vi blev bedt om at medvirke ved et seminar for byrådskandidaterne fra Venstre i Sønderborg Kommune. Vores opgave var at give kandidaterne ”luft under vingerne” ud fra fokus på generel kommunikation og adfærd. Det blev nogle herlige timer. Kandidaterne var meget åbne for at høre om, hvad der sker, når vi ændrer vores adfærd. En af de store udfordringer var ”elevator-talen”, hvor kandidaterne på 30 sekunder skulle argumentere for, hvorfor vælgerne skulle stemme på dem. Dagens facilitator var Alex Bødiker.
Også Socialdemokraterne i Haderslev havde ønsket input om emnet teamwork. I et politisk parti er der en udfordring i, at kandidaten kæmper individuelt for at blive valgt, men samtidigt er forpligtet i forhold til partiet som sådan. Evalueringen af seancen sagde entydigt, at arrangementet var en succes. Facilitator var Michael Jensen.
Billede1 Billede2 Billede3
Den 13. maj 2009
På gyngende grund endnu en gang
Om eftermiddagen den 27. april lagde Norgesfærgen fra kaj i København med retning mod Oslo.
Ombord var bl. a. ledere og medarbejdere fra Eldorado A/S og ca. 50 inviterede kunder. Kunderne fik tilbud om undervisning i hhv. ernæring og salg.
Eldorado havde igen engageret KursusCentret til at varetage undervisningen i salg og kommunikation. Underviser var Alex Bødiker.
Evalueringerne talte deres eget sprog: Eldorados kunder havde fået en god oplevelse – en god blanding af naturoplevelse, networking, styrket faglighed og socialt samvær.
Det var en betagende oplevelse at sejle ind gennem Oslofjorden tidligt om morgenen. Vejret var perfekt med havblik og fuld sol.
Vi var alle glade – og trætte – da vi lagde til i København den 29. april kl. 09.30
Den 11. maj 2009
Mission Trivsel – med fokus på sundhed og sygefravær
Der er tale om et partnerskab mellem KursusCentret og en række virksomheder i lokalområdet.
Et partnerskab i dette projekt betyder:
- Uddannelse og træning af udvalgte interne ressource personer.
- Hver virksomhed har sin egen huskonsulent, som yder hjælp til træning og implementering. Fokusområder er adfærd, holdninger og interne kulturer.
- Værktøjerne er legende læring - ”on the job training”, kvartalsvise temamøder samt mulighed for deltagelse i erfa- og netværksgrupper.
- Modellen involverer både ledere, mellemledere og medarbejdere. Dermed sikrer vi en sammenhængskraft.
- Organisationen, afdelingen og den enkelte medarbejder hjælper hinanden til forbedringer. Drift og udvikling vil således gå hånd i hånd.
Klik her for at læse mere
Individuel kompetencevurdering
Målet med IKV er, at den enkelte deltager kompetenceafklares, og at der på baggrund heraf udarbejdes en individuel uddannelsesplan for deltagerens efterfølgende uddannelse i AMU-systemet.
Klik
her for at læse mere