Så er det nye skoleår startet. Og det har haft en god start. 225 nye elever er begyndt på skolen, af dem er de 156 begyndt på handelsgymnasiet og de 69 på hg-uddannelsen.
Allerede en uge inde i skoleåret var de nye elever på introtur i forskellige hytter, hvor eleverne i de enkelte klasser lærte hinanden godt at kende og fik en introduktion til deres uddannelse. Ifølge eleverne var introturene en succes, idet turene var med til at give et godt miljø i klasserne.
Så allerede nu er der ved at komme et fint fælleskab og sammenhold i både de nye hg-klasser og de nye klasser i handelsgymnasiet.