INDIVIDUEL VEJLEDNING
På Det Blå Gymnasium

Studievejledere Karina Breum og Karina Hjøllund

På Det Blå Gymnasium har vi to studievejledere tilknyttet

Når vi som studievejledere på EUD, EUX og HHX har kollektive informationer, kommer vi på besøg i klassen. Meget vejledning foregår dog individuelt mellem vejlederen og den enkelte elev.

Der kan her være samtaler omkring problemer af mere personlig karakter, men også samtaler og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. De oplysninger, vi som studievejledere får, behandles fortroligt. Vi har tavshedspligt.

Vi, studievejlederne på Det Blå Gymnasium, er til for at hjælpe jer – og I kan trygt henvende jer med alle slags problemer. Vi er ikke alvidende, men vi er trænede samtalepartnere. I forbindelse med den individuelle vejledning har vi mulighed for at inddrage andre med specielle forudsætninger for at kunne hjælpe. Vi kan henvise til f.eks. Det Blå Gymnasiums mentor eller psykolog, til læsevejlederen eller anden ressourceperson.

I kan altid træffe aftale om samtaler hos jeres studievejleder. Send en besked i Studie+ eller kom forbi studievejlederkontoret og aftal en tid.