NB!

HHS.DK bruger cookies for at udarbejde statistik over avendelse af sitet. Du kan altid slette cookies fra hhs.dk igen.

Accepter cookies

Fagretninger

Kontor

 

Fagretningen retter sig mod uddannelserne til
Kontorassistent indenfor forskellige specialer som fx administration (privat eller offentlig), lægesekretær, advokatsekretær, rejseliv, økonomi, revision, spedition & shipping.

Fagretningen er obligatorisk, hvis du vælger en kontorassistent-uddannelse.

EUX er for dig, der er sulten på livet. Du har drømme og ambitioner for din fremtid, og du ønsker en karriere med indflydelse og ansvar. Du er klar til en uddannelse, der stiller krav til din faglighed, og som forbereder dig til erhvervslivet eller til en videregående uddannelse.

Gå alle de veje du vil
Du kan blive alt det, du drømmer om. Men når alt kan lade sig gøre, er det svært at vælge sine drømme fra. En EUX giver dig to uddannelser i én. Du får både grundforløbet til din faglige erhvervsuddannelse og fag på gymnasiale niveauer. Efter halvandet til to år kan du få en elevplads i en virksomhed, eller du kan søge ind på en videregående uddannelse, hvis det er det, du brænder for.

En EUX hjælper dig med at finde din egen vej.

Du kommer du til at arbejde med en række interessante temaer bl.a. indenfor:

  • Markedsføring, kommunikation og samarbejde
  • Regnskab og økonomi
  • Innovation
  • Administration og sagsbehandling
  • Organisation og ledelse

Undervisning
Når du arbejder med temaer og projekter, kommer du tæt på erhvervslivet og de opgaver og udfordringer, der er på virksomheder og arbejdspladser i branchen. Det er det, vi kalder ”praksis- og projektorienteret undervisning”. Undervisningen tilrettelægges, så du udnytter dine evner og interesser og bliver udfordret personligt, fagligt og socialt.