NB!

HHS.DK bruger cookies for at udarbejde statistik over avendelse af sitet. Du kan altid slette cookies fra hhs.dk igen. Læs mere om cookies

Accepter cookies

Grundforløb fra 2017

Grundforløbet er en introduktion til en gymnasial uddannelse, men også i høj grad en periode, der har fokus på at styrke dit faglige niveau og give dig forståelse for gymnasiets studieforberedende arbejdsmetoder.

Grundforløbet har en varighed på ca. 3 måneder og skal afsluttes senest 1. uge i november.

I grundforløbet bliver du undervist i 4 obligatoriske fag

  • dansk,
  • engelsk
  • samfundsfag og
  • matematik,

og du bliver introduceret til 2. fremmedsprog, som her hos os er enten spansk (begyndersprog) eller tysk (fortsættersprog). Hvis du vælger at have spansk som 2. fremmedsprog, skal du have spansk i de tre år, du går her. Hvis du vælger tysk, kan du vælge mellem at have faget i 1. og 2.g, så du afslutter på B-niveau, eller du kan fortsætte med tysk i 3.g og derved få faget på A-niveau.

I løbet af grundforløbet vil du også blive undervist i nogle af studieretningsfagene, f.eks

  • virksomhedsøkonomi,
  • afsætning,
  • international økonomi.

Undervisningen i studieretningsfagene skal hjælpe dig til at foretage det endelige valg af studieretning i løbet af oktober måned.

Desuden vil du komme til at beskæftige dig med tematiseret undervisning i

  • almen sprogforståelse og
  • økonomisk grundforløb.

Begge disse forløb afsluttes med en prøve, og de opnåede karakterer kommer med på dit eksamensbevis.

I løbet af grundforløbet skal du også deltage i en screening i matematik, og der gennemføres en evalueringssamtale, inden du foretager endeligt valg af studieretning. I samtalen vil der blandt andet blive talt om dit ønske til videregående uddannelse, så dette kan tages i betragtning ved valg af studieretning.